Skabelsen af sjæle
I islam lærer man, at Allah teâlâ først skabte alle menneskers sjæle, før han skabte verden og dens væsener. Disse sjæle blev samlet i den åndelige verden, også kendt som sjælenes verden. Så samlede Allah teâlâ dem alle foran sig og spurgte dem: "Er jeg ikke jeres Herre?" Sjælene svarede: "Jo, du er vores Herre." De erklærede, at de kun ville tjene Ham og søge hjælp hos Ham. Denne indledende kontrakt fandt sted, før sjælene blev sendt til jorden og modtog deres kroppe. Denne forhåndskontrakt understreger de troendes forpligtelse til at tilbede Allah teâlâ alene og til at søge hans vejledning. Det er en påmindelse om, at vores eksistens og vores forhold til Allah begyndte før vores fødsel og vil fortsætte ind i evigheden.

Bed om standhaftighed i troen
Vi beder Allah teâlâ om at holde os fast i troen og tage vores sidste åndedrag med denne tro. Vi beder Ham om at beskytte os mod modstridende ønsker og forskellige forkerte synspunkter. At Han beskytter os mod de synspunkter, der tilskriver Gud en fysisk form (Müşebbihe), Mu'tazilitternes synspunkter, Cehmiyyen, Cebriyyen, Qadariyyen og andre sekter, der modsætter sig Sunnah og fællesskabet, og at Han beskytter os mod innovationer og fejl. Vi, Ahl as-Sunnah wa-l-jama'ah, tager afstand fra dem. Må Allah teâlâ ikke adskille os fra Ahl as-Sunnah.

Det unikke ved Allahs religion
Allahs religion er én, både i himlen og på jorden, og det er religionen islam. "I sandhed, ALLAHs religion er islam" (Surah Al-Imran, 3:19). "OG HVEM SOM SØGER EN ANDEN RELIGION END ISLAM, DEN VIL IKKE BLIVE ACCEPTERET AF ALLAH TEÂL" (Surat Al-Imran, 3:85), "I DAG HAR JEG FÆRDIGGJORT DIN RELIGION FOR DIG" (Surat Al-Maida, 5:3). Dette var det sidste vers, som profeten ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ åbenbarede i sin afskedsprædiken.

Kærlighed til profeten Muhammad og hans følgesvende
Den, der udtaler rosende ord om profeten Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ, hans ledsagere (Sahaba), hans rene hustruer og hans rene familie, vil fra det øjeblik være fri for nifak (at komme på afveje).

Definition og betydning af nifak (at komme på afveje)
Ifølge islam betragtes nifak (at komme på afveje) som en form for vantro. Det henviser til den situation, hvor nogen udadtil ser ud til at være troende og muslim, men i sit hjerte ikke accepterer eller tvivler på Allah teâlâ, islams profeter og andre grundlæggende principper i troen. Nifak (at komme på afveje) betragtes som hykleri (munafiq), fordi man udadtil indtager en trosholdning, mens man indadtil ikke er overbevist om den. Vi elsker vores elskede profet Muhammeds ledsagere ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ. Men vi overdriver ikke i kærlighed og tager ikke afstand fra dem. Vi tager afstand fra dem, der tager afstand fra dem, og fra dem, der omtaler dem i dårlige vendinger. Vi husker dem kun med gode tanker. At elske dem er en del af troen, religionen og godheden.

At foragte dem er vantro (shirk) og hykleri.
Paradis og helvede
Det læres i islam, at Paradis og Helvede blev skabt af Allah teâlâ og vil eksistere for evigt uden at forgå eller forsvinde. Allah skabte Paradis og Helvede, før han skabte andre skabninger. Paradiset er stedet for belønning for dem, der har gjort retfærdige gerninger i verden, mens Helvede er stedet for straf for dem, der har vendt sig bort fra Allah og begået synder. Det er vigtigt at tro på eksistensen og evigheden af disse to tilstande og at stræbe efter at komme i Paradis og undgå Helvede.

Livet i graven
Livet mellem verden og dommedag kaldes graven, hvor vi skal vente. Den kan enten være en have fra paradisets haver eller et hul fra helvedes ild.
Man mener, at gravens tilstand afhænger af troen og gerningerne hos den person, der ligger i den. For dem, der var stærke i troen og gjorde retfærdige gerninger, bliver graven et behageligt sted, og en paradisisk have kan blive givet til dem der. På den anden side, for dem, der har vendt sig bort fra Allah og begået onde gerninger, kan graven blive en pinefuld oplevelse og et hul i Helvedes ild.

Allahs tilgivelse og barmhjertighed
Det læres i islam, at selv de, der har begået alvorlige synder og ikke har angret (tevbe), ikke uundgåeligt bliver efterladt i helvede for evigt, så længe de havde tro på Allah og anerkendte islam. De er underlagt Allahs vilje og dom. Hvis Allah teâlâ ønsker det, kan han tilgive dem og benåde dem ved sin umådelige barmhjertighed. I Koranen siger Allah teâlâ i denne forbindelse: "JA, ALLAH TILGIVER IKKE DEN, DER KNYTTER SIG TIL HAM. Han tilgiver, hvem han vil, for det, der ligger ud over tilknytningen" (Sura An-Nisa, 4:48, 116).

Hvis han vil, kan han straffe dem for deres synder i Helvede i henhold til sin retfærdighed, men så kan han gennem sin barmhjertighed og profeten Muhammeds ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﯿﮫ og fromme tjeneres forbøn (Shefaat) befri dem fra Helvede og sende dem til Paradis med Allahs tilladelse. Denne adfærd hos Allah teâlâ skyldes Hans venskab med dem, der anerkender Ham, og det faktum, at Han ikke behandler Sine tjenere som dem, der har mistet den guddommelige guide både i denne verden og i det hinsidige og ikke har fundet nærhed til Ham som de vantro.

Imam Rabbani (rh) sagde:
"Den første betingelse/søjle i troen er troen på Allah teâlâ. Udtrykket billahi (Amentu-princippet) betyder at tro på Allahs teâlâs eksistens og enhed. Allah teâlâ er én, der er ingen anden gud end ham. Allah teâlâ, den ophøjede, er skaberen af alt. Han alene er Skaberen af alle væsener, substanser, kroppe, egenskaber, begivenheder, kræfter, love og forhold i himlen og på jorden. Der er ingen anden Skaber end Ham."

Imam ar-Rabbani (rh) siger:
"Allah teâlâ er den eneste suveræne, der er ingen anden gud end Ham. Allah er skaberen af alt. Han har skabt alle væsener, substanser, kroppe, egenskaber, begivenheder, kræfter, love og forbindelser på jorden og i himlen. Han er den eneste Skaber. I Koranen står der følgende:
"ALLAH ER SKABEREN AF ALT, OG HAN ER FORVALTEREN OVER ALT." (Sura 39 (az-Zumar), vers 62)
Det betyder, at Allah er skaberen af alt.

I Koranen al-Kerim står der:
"ﷲ DEN ALMÆGTIGE ER SKABEREN AF ALT." (Sura Zumer 39/62) "ﷲ DEN ALMÆGTIGE ER DIN HERRE, ALLE TINGES SKABER." (Sura el-Mu'minun 23/62)
For at opsummere betyder det: Den første betingelse for tro er tro på Allah teâlâ. Udtrykket "ved ﷲ" i trosbekendelsen henviser til troen på eksistens og enhed.

Koranen el-Kerim siger (analogt):
"TRO SÅ PÅ ALLAH OG HANS BUDBÆRER, PROFETEN, SOM ER UVIDENDE OM SKRIFTERNE" Sura el-A'raf) 7/158)

Imam ar-Rabbani skriver:

"Englene er levende væsener med intelligens, som har en såkaldt Nur eller blev skabt ud fra Nur. Englene er blandt Allah teâlâs elskede og dyrebare tjenere, men de er ikke Allahs partnere eller døtre. De adlyder Allahs befalinger og kan ikke modsætte sig eller modarbejde dem. Englene er ikke i stand til at gøre skade. De har ikke noget køn, så de adskiller sig ikke fra mænd eller kvinder. De har den egenskab, at de ikke gifter sig, føder, formerer sig eller får børn på nogen måde. De behøver ikke at brødføde sig selv. Så de har ingen fri vilje og er kun i stand til at adlyde Allahs befalinger. Allah teâlâ har sendt nogle af englene til profeterne, og disse engle kaldes Vahiy-engle (Jibril). Her refererer ordet "vahiy" til Allahs budskab. Englene begår ikke fejl, de glemmer ikke, og de bedrager ikke. Englenes budskaber er altid sande, de er hverken tvivlsomme eller har mulighed for at være tvivlsomme. De har ikke andet at gøre end at adlyde de befalinger, Allah giver dem."

Tro på Hans (uforfalskede, originale) bøger

Troen på Hans bøger er obligatorisk for enhver muslim. Vi skal tro på, at Zabur, Tawrat, Injil, Qur'an al-Kerim og alle andre guddommelige skrifter blev sendt ned af Allah teâlâ, og at de alle er sande (Guds ord).

Det er englen Jibril (aleyhi salam), der har overleveret alle bøgerne til profeterne.

At tro på bøgerne betyder også at acceptere og anerkende det faktum, at de bøger, der blev sendt af Allah teâlâ før Koranen al-Kerim, er blevet ændret af mennesker i mellemtiden, så de i dag ikke længere repræsenterer Allah teâlâs oprindelige ord.

Desuden er det nødvendigt at tro, at selv hvis alle de bøger, der blev sendt ned før Koranen el-Kerim, var forblevet intakte og uændrede, gjorde Allah teâlâ dem ugyldige gennem Koranen el-Kerim, og de har dermed mistet deres bindende kraft på mennesker. Der er mange bøger, som Allah teâlâ har åbenbaret. Hundrede af dem er små bøger kaldet suhuf (sider/linjer).

Disse 100 suhuf blev åbenbaret til følgende profeter:
- 10 Suhuf til Âdam (a.s) = ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم
- 50 Suhuf til Shît ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم
- 30 Suhuf til Idrîs ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم
- 10 Suhuf til Ibrâhîm ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم

Desuden er der fire store bøger, som blev åbenbaret for de følgende profeter.
- Tawrât (Torah) til Mûsâ (Moses) ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم
- Zabûr (de oprindelige salmer) til Dâwud (David) ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم
- Injîl (det oprindelige evangelium) til Îsâ (Jesus) ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم
- og som afslutning Koranen el-Kerim til den sidste ærede profet Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ

Qur'ân el-Kerîm blev sendt ned til ham vers for vers (tenzilîn). Åbenbaringen blev fuldført på 23 år. Koranen er den sidste guddommelige åbenbaring og er gyldig indtil verdens ende. Det er umuligt for Koranen at miste sin gyldighed eller blive ændret af mennesker.

En person, der mener, at der mangler dele eller tilføjelser i Koranen, fornægter troen på Allah, den Ophøjede, og træder dermed ud af troen. Dette fremgår tydeligt af de følgende Koranvers:
"OG DEM, DER TROR PÅ DET, DER ER BLEVET ÅBENBARET FOR JER, OG DET, DER BLEV ÅBENBARET FØR JER, OG SOM ER OVERBEVISTE OM DET HINSIDIGE." (Sura el-Baqara vers 4)

"I sandhed, det er os, der har åbenbaret påmindelsen [QUR'ÂN], og vi vil i sandhed være dens vogter." (Sura 15 el-Hijr, vers 9)
"DET ER I sandhed en sand bog, som den falske [enhver tilføjelse eller udeladelse] ikke kan nærme sig [fra nogen retning, på nogen måde], hverken forfra eller bagfra, [fordi det er] en åbenbaring fra en, der er alvis og prisværdig" (Sura 41 (Fussilat), vers 41-42).

Troen på profeterne
Vi må acceptere og bekræfte, at alle profeterne blev udvalgt af Allah teâlâ, den Ophøjede, at de alle var hengivne og ærlige og ikke begik nogen synd. En person, der fornægter eller forhåner nogen af profeterne, bliver en kafir. Vi må tro, acceptere og bekræfte, at den første profet er Adam ﻋﻠﯿﮫ اﻟﺼﻼة واﻟﺴﻼم og den sidste profet er Muhâmmed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ. Vi må stole på, at den sidste profet Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ fuldt ud og præcist har formidlet religionens regler, og vi accepterer og elsker alle disse bud og forbud.

Imam ar-Rabbani skriver:
"Den første af alle profeter var Adam ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ, og den sidste er vores profet Muhâmmed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ. Mellem disse to profeter var der tusindvis af andre profeter, som levede på denne jord. Deres nøjagtige antal er ukendt for os mennesker, men vi ved kun én ting, nemlig at der var mere end 124.000 tusinde profeter."

Profeternes kvaliteter
Man må tro på, at enhver profet besidder følgende kvaliteter:

1. Troværdighed (emanet): Enhver profet er troværdig.
2. Sandfærdighed (Sidk): De er sandfærdige og lyver ikke, når de underkaster sig Allah teâlâ og i andre sager.
3. Undervisning (Teblig): Profeterne lærer os Allahs bud og forbud.
4. Retfærdighed (Adil): De er retfærdige, handler retfærdigt og tager afstand fra grusomhed.
5. Syndfrihed (Ismet): Profeterne er beskyttet mod mindre såvel som større synder.
6. Høj intelligens (Fetanet): Alle profeter er klogere end alle andre mennesker.
7. Konsistens (Mugame): Ingen af profeterne kan miste omdømmet som profet.

Allah teâlâ sendte disse bøger til nogle profeter ved at få englen til at tale ind i deres velsignede ører. Til nogle sendte Han bøger indskrevet på tavler, til andre åbenbarede Han åbenbaringen personligt. Alle disse bøger, der blev åbenbaret til profeterne, er Allah teâlâs evige, uskabte ord. De er evige, permanente og uskabte som Allahs teâlâs tale. De er hverken englenes eller profeternes ord. Den konkrete tekst, som vi kan læse (f.eks. Koranens mushaf), er derimod et skabt, endeligt objekt. Denne forskel skal forklares mere detaljeret.

De er Allahs, den ophøjedes, ord, og det er forskelligt fra ethvert sprog, som vi taler, husker eller skriver ned. Allahs ord opfører sig ikke som eksistensen af ord på skrift, i tale eller i sindet. Det består ikke af bogstaver eller lyde. Mennesket kan med sit begrænsede sind ikke forstå Allahs modalitet og Hans egenskaber. Men mennesker kan læse Hans ord, huske dem og skrive dem ned.

Det betyder, at der er to forskellige aspekter af Allahs ord: Hvis det betragtes som det, der kan opfattes af mennesket, er det en skabning og haadith (skabt). Hvis det betragtes som Allahs ord, er det evigt og uskabt (qadîm).

I Koranen el-Kerim står der: "DE, SOM TROR PÅ ALLE PROFETERNE OG IKKE SKILLER MELLEM DEM, VIL MODTAGE DERES BELØNNING FRA ALLAH" (Sura 4 En-Nisa, vers 152).

Mirakelrejsen er haqq (sandhed), og den er sket. Allahs sendebud Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ blev helt sikkert løftet op til himlen med sin krop på en natlig rejse. Det var ikke en drøm eller en åndelig rejse, men det skete med krop og sjæl. Han blev derefter ført til nogle ophøjede steder, som Allah teâlâ ønskede. Allah gav ham, hvad han ville, og åbenbarede for ham, hvad han havde åbenbaret for ham.

Den hawz (drikkepøl), der nævnes i sura Kevser, og som Allah teâlâ gav profeten ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ som en barmhjertighed for hans Ummah, er haqq (sandhed).

Blandt de levende væsener blev Muhammeds sjæl, fred være med ham, skabt først. Allah, den ophøjede, sagde: "Jeg har skabt alt for dig, hvis det ikke var for dig, ville jeg ikke have skabt noget." Han bliver lovprist og udråbt i Toraen, Evangeliet og Salmerne.

Han blev befalet at udtale velsignelser over ham (ﷺ). I Shahada, i Adhan, i Tashahhud under bønnen, i mange bønner og i Paradiset har Allah teâlâ nævnt hans navn ved siden af sit eget navn.

Når han (ﷺ) sad i bøn, blev han bedt om at læse "Esselamü aleyke eyyühennebiyyü ve rahmetullahi" og ønske ham fred. Det var ikke tilladt at sige dette til en anden profet under bønnen.

Mens Allah, den ophøjede, siger til alle profeter: "O Adam, O Moses, O Jesus", så tiltaler Han ham (ﷺ) som "O Profet, O Budbringer".

Hver profet blev sendt til sit eget folk, men han (ﷺ) blev sendt til alle folk.

Hans (ﷺ) velsignede sved duftede som en rose.

Hans (ﷺ) tøj blev aldrig beskidt, uanset hvor mange gange han (ﷺ) havde det på.

Hans (ﷺ) Ummah (samfund) er også den mest ophøjede af alle Ummahs.

Vores profets (ﷺ) mirakler

Muhammeds, fred være med ham, største mirakel er Koranen.

Et af hans mest berømte mirakler er spaltningen af månen. Ingen anden profet havde det privilegium at udføre dette mirakel. Da Muhammad, fred være med ham, var 52 år gammel, kom lederne af de vantro i Quraysh til ham (ﷺ) og bad ham (ﷺ) om at spalte månen, hvis han (ﷺ) var en profet. Muhammad, fred være med ham, løftede sine velsignede hænder og bad. Allah besvarede hans (ﷺ) bøn, og månen delte sig i to halvdele, som kunne ses på to forskellige bjerge. De vantro hævdede, at Muhammad, fred være med ham, havde udført magi på dem, og de troede ikke på ham (ﷺ).

Under slaget ved Hayber, da de serverede ham (ﷺ) forgiftet lam, hørte man kødets stemme sige: "O Allahs sendebud, spis mig ikke, jeg er forgiftet."

Et andet stort mirakel er Miraj-miraklet, hvor Muhammad, fred være med ham, rejste fra Mekka til Jerusalem på en enkelt nat og derefter steg op til himlen.

Under nogle krigstogter blev Muhammad, fred være med ham, og hans ledsagere efterladt uden vand. Han (ﷺ) dyppede sin (ﷺ) velsignede hånd i en skål med vand, og vandet flød hele tiden gennem hans (ﷺ) fingre, så skålen ikke blev tom. Nogle gange 80, nogle gange 300, nogle gange 1500, og under Tabuk-kampagnen drak 70.000 mennesker og deres dyr af dette vand. Når han (ﷺ) tog sin (ﷺ) hånd ud af vandet, stoppede strømmen.

I Medina-moskeen var der en stående dadelstamme kaldet Hannane, som Profeten, fred være med ham, plejede at læne sig op ad, når han prædikede. Da prædikestolen blev bygget, gik han (ﷺ) ikke hen til Hannane. Menigheden hørte dadelstammen græde. Da han (ﷺ) steg ned fra prædikestolen, omfavnede han (ﷺ) Hannane, og gråden stoppede. Han (ﷺ) sagde: "Hvis jeg ikke havde krammet ham, ville han græde over min adskillelse indtil dommedag."

En dag inviterede han (ﷺ) en landmand til religion. Landmanden sagde, at hvis han (ﷺ) bragte sin muslimske nabos afdøde datter tilbage til livet, ville han tro. De gik hen til graven, og han (ﷺ) råbte pigens navn. De hørte en stemme fra graven, og pigen kom ud. Han (ﷺ) spurgte: "Ønsker du at komme tilbage til jorden?" Hun svarede: "O Allahs sendebud (ﷺ)! Jeg ønsker ikke at komme tilbage. Jeg har det bedre her end i min fars hus. En muslims liv i det hinsides er bedre end hans liv i denne verden." Da bonden så dette, blev han straks troende.

Dette er fantastiske kvaliteter hos vores profet Muhammad, fred være med ham.

Vi må tro på, at Allah teâlâ har givet folk Irada-i Juz'iyya (delvis vilje), at folk kan træffe deres egne beslutninger ved at bruge deres delvise vilje, og at alle deres gerninger i sidste ende er skabt af Allah teâlâ. Betydningen af khair (godt) og sharr (ondt) er at vide, acceptere og bekræfte, at alle gerninger er valgt og villet af mennesker, og at Allah teâlâ skaber dem, når Han ønsker at skabe dem. I Qur'an el-Kerim står der: "ALLAHs befaling er en forudbestemt QADAR, som med sikkerhed vil finde sted" (Sura 33 el-Ahzab, vers 38).

Troen på den sidste dag

Troen på den yderste dag betyder, at man tror på og accepterer, at mennesker vil genopstå efter altings ødelæggelse, og at muslimer efter dommen og mizan (skalaen) vil få et evigt paradis og vantro et evigt helvede. I Koranen el-Kerim står der: "DE [MUSLIMERNE] TROR PÅ YAWM AL-AKHIR" (HEREAFTER)" (Sura 2 el-Baqara, vers 4).

Følgende oplysninger er tilgængelige om den sidste dag:

Det er ikke blevet annonceret, hvornår dommedag vil finde sted, kun Allah den Alvidende ved, hvornår den dag vil være.

Ingen kan nøjagtigt anslå tidspunktet. Allahs sendebud (ﷺ) beskrev mange tegn på dens forløbere:

Hadrat al-Mahdî vil komme;'Îsâ ﻋﻠﯿﮫ واﻟﺴﻼم vil blive sendt ned fra himlen
ad-Dajjâl vil dukke op;
et folk kaldet Ya'jûj og Ma'jûj vil bringe ulykke til hele verden;
solen vil stå op i vest;
voldsomme jordskælv vil forekomme;
religiøs viden vil blive glemt;
laster og ondskab vil tage til;
irreligiøse, umoralske og uærlige mennesker vil blive ledere;
Allahs bud vil blive forbudt;
Haram vil blive begået overalt;
Ild vil komme ud af Yemen;
Hav og bjerge vil dele sig;
Solen og månen vil blive mørkere;
Havet vil blande sig, koge og tørre ud.

"Eshab-ı Kehf vil være Mahdiens hjælpere og på det tidspunkt Jesus Isa (a.s). Han vil stige ned fra himlen, og mens han kæmper mod Dajjal, vil Hadrat Mehdi (a.s) være ved hans side." (I.Suyuti)

"Verdens ende vil ikke komme, før ti tegn dukker op. Et af dem er Hadrat Isas (a.s.) nedstigning fra himlen." (Muslim, E. Davud, Tirmidhi, İbni Mace, Nesai, I.Ahmed, Taberani, İ.Hibban, I.Cerir)

Allahs sendebud ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ sagde: "Når Hadrat Isa (a.s) stiger ned på jorden, vil han gifte sig, få en søn, leve i fyrre år og dø og blive begravet ved siden af mig." (Tirmidhi, Mevahib)

Allahs sendebud ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ sagde: "Ifølge min religion vil Hadrat Isa (a.s) komme og dræbe Dajjal, og så vil apokalypsen bryde ud." (I.Ahmed) "Isa vil komme og dræbe Dajjal." (Muslim, I.Ahmed, Taberani, Ruyani, Ziya al makdisi) Profeten Jesus (fred være med ham) vil komme som profet som et af de 10 tegn på at sprede islam for at tjene den sidste profet Muhammeds religion ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ.

"En profet kan udbrede en anden profets religion. For eksempel blev Hadrat Harun (a.s) sendt som profet for at udbrede Hadrat Musa (a.s)'s religion (fred være med ham). Det samme var tilfældet med Hadrat Yahya (a.s), som havde spredt Isa (a.s) religion. Hvor er livet smukt, efter at Hadrat Isa (a.s) er steget ned i de sidste dage. Himlen kan regne, og jorden kan høste planter. Hvis et frø placeres på en flad sten, vil det spire. En mand vil gå forbi en løve, og løven vil ikke skade ham. Han træder på slangen, men den stikker ham ikke. Der vil ikke være nogen interessekonflikt, ingen gensidig misundelse eller had mellem mennesker." (Abu Said-en-Nakkaş)

"Når Isa (a.s) stiger ned som en retfærdig dommer, vil had og misundelse blive udryddet." (Muslim)

Afhøringen i graven
Haditherne siger klart, at to engle ved navn Munker og Nekîr vil komme til graven i form af to ukendte frygtelige personer og udspørge folk. Spørgsmålene i graven anses af nogle lærde for at være grundlæggende trosspørgsmål, mens andre mener, at de handler om hele troen. Derfor bør vi lære vores børn svarene på følgende spørgsmål:

Hvem er din Herre?
Hvad er din religion?
Hvem er din profet (hvem er Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ)?

Gravene for dem, der svarer præcist, vil blive udvidet, og et vindue til paradis vil åbne sig. Hver morgen og hver aften vil de se deres plads i paradiset, og engle vil vise dem tjenester og bringe dem gode nyheder.

De, der ikke kan svare præcist, vil blive slået så hårdt med jernhamre, at alle skabninger - undtagen mennesker og jinn - vil høre dem skrige. Deres grave vil være så smalle, at de vil føle det, som om deres knogler er flettet sammen. Et hul til helvede vil åbne sig. Om morgenen og aftenen vil de se deres plads i helvede. De vil blive tortureret i deres grave indtil opstandelsen.

Livet efter døden (det hinsides)
Det er nødvendigt at tro på livet efter døden. Når kød og knogler er gået i forrådnelse og blevet til jord og gas, vil kroppene samles igen; sjælene vil gå ind i de kroppe, der tilhører dem, og alle vil genopstå fra gravene. Derfor kaldes denne tid for Qiyâmas (opstandelsens) dag.

Kelime-i Shahâdet (trosbekendelse)
Trosbekendelsen skal lyde som følger: Jeg bevidner [det vil sige, jeg har absolut sikkerhed og taler, som om jeg ser det], at der ikke er nogen gud undtagen Allah, og jeg bevidner, at Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ er en [menneskelig] tjener, Allahs budbringer og sidste profet.

I Qur'an el-Kerim står der: "MUHÂMMED ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ ER ALLAHs budbringer og den sidste af profeterne" (Sura 33 el-Ahzab, vers 40).

"FOR DEM, DER TROR PÅ ALLAH OG HANS PROFET, ER DER BELØNNINGER MED DERES RAB" (Sura 57 (al-Hadid), vers 19).

Vores profet Muhammad ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﯿﻢ beskriver Iman som følger: "Troen på Allah, hans engle, bøgerne, profeterne, dommedag (yaum al-qiyama), paradis, helvede, skalaen (mizan), regnskabet, skæbnen, at det gode og det onde kommer fra Allah teâlâ. Opstandelsen efter døden (ba's ba'del meut) Shahada (trosbekendelse) [Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud undtagen Allah selv, og jeg bevidner, at Muhammed ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ er Allahs sidste budbringer og tjener]." (Bukhârî, Muslim, Nesâî)

I Koranen el-Kerim står der: "DEN VIRKELIGE GODE GERNING ER AT TRO PÅ ALLAH, DET HINSIDIGE, ENGLENE, BØGERNE OG PROFETERNE. " (Sura 2 (al-Baqara), vers 177)

"DE TROR PÅ DET USETE (SELVOM DE IKKE HAR SET ALLAH), ENGLENE, DEN SIDSTE DAG, PARADIS OG HELVEDE". (Sura 2 (al-Baqarah), vers 3)

"DE TROR PÅ DET, DER ER BLEVET ÅBENBARET FOR JER, PÅ BØGERNE FØR JER OG PÅ DET HINSIDIGE." (Sura 2 (al-Baqarah), vers 4)

I disse tre vers afsløres det, at man tror på Allah teâlâ, det hinsidige, englene, bøgerne, profeterne og det usete. "ALLAH TEÂLÂ VED, HVAD DE GØR OG VIL GØRE." (Sura 2 (al-Baqarah), vers 255) "DER ER INGEN, HVIS DØD IKKE AFHÆNGIGGER AF ALLAHs TILLADELSE." (Sura 3 (Al-i Imran), vers 145) "KUN ALLAH BESTEMMER DØDENS TID." (Sura 6 (al-An'am), vers 2) Disse tre vers indikerer, at forudbestemmelse er af Allah teâlâ og henviser til troen på Qadar. "NÅR NOGET GODT RAMMER DEM, SIGER DE: "DET ER FRA ALLAH"; NÅR NOGET DÅRLIGT SKER FOR DEM, SIGER DE: "DET ER PÅ GRUND AF DIG." SIGER: "KULUN MIN 'INDILLAH" [DE ER ALLE FRA ALLAH], DET ER DET, DER ER VED DEM, AT DE INTET FORSTÅR." (Sura 4 (an-Nisa), vers 78). Dette vers siger, at godt og ondt kommer fra Allah teâlâ. "MUHÂMMED ﺻﻞ ﷲ ﻋﻠﯿﮫ وﺳﻠﻢ ER ALLAHs budbringer og den sidste af profeterne." (Sura 33 (al-Ahzab), vers 40).

International Center for Imam Maturidi Studies